Datoen for FSFI's næste generalforsamling er nu på plads. 

Lørdag den 22. marts 2025 mødes vi til en dag, der uden tvivl bliver ligeså summende af aktivitet og gode debatter som under den seneste generalforsamling i foreningen.

Vi kender endnu ikke stedet for GF2025; men følger naturligvis vedtægterne (§ 8, stk. 4) og finder et sted øst for Storebælt at mødes til marts 2025. 

Når vi har flere deltaljer på plads, bliver det muligt at tilmelde sig via hjemmesidens kalender.
Men sæt allerede nu et stort X i din egen kalender.

Giv os et praj, hvis du har gode bud på en oplægsholder eller et emne for det faglige oplæg, vi traditionen tro mødes omkring inden selve dagsordenen.