Beviser udstedt i marts 2024

Vi har i dag faktureret for førstehjælpsbeviser, der er udstedt i marts 2024.

Hvilket kursus beviserne er udstedt for, og antallet af beviser pr. kursus fremgår af fakturaen.
Fakturaen stiles og sendes til den modtager og mailadresse, du, på din profil på www.fsfi.dk, har oplyst som din faktureringsadresse. Hvis du har valgt en alternativ profil til betalingen, får du selv en kopi, så du kan følge med.

 

Ved manglende betaling af beviser

Bemærk, at i forbindelse med en eventuelt senere 2. påmindelse lukkes din adgang til DFR's bevissystem midlertidigt, og fakturaen pålægges et rykkergebyr.

På FSFI's generalforsamling d. 9. marts 2024 blev det besluttet, at rykkergebyret fra 1. april 2024 hæves til 250 kr.

Beviserne og rykkergebyret skal betales samlet ved at benytte det FI-kort, der er vedhæftet 2. påmindelse.
Det er ikke muligt at betale rykkergebyret ved at logge ind på din profil på hjemmesiden.

Når vi har registreret betalingen af både beviser og gebyr, åbnes der for adgangen til bevissystemet igen.
Ekspeditionstid kan forekomme.

 

Hvis du er tilmeldt vores abonnementsordning, men alligevel modtager en faktura eller påmindelse

Hvis det ikke er muligt at trække pengene automatisk på det tilmeldte kort, modtager du i stedet en faktura, som du selv skal sørge for at betale. Det kan for eksempel skyldes, at kortet er udløbet, eller at betalingen afvises i banken.

Vær derfor opmærksom på, om du efter faktureringen modtager en kvittering for gennemført betaling, eller en regning, fordi den automatiske betaling ikke kunne gennemføres. I dette tilfælde skal fakturaen betales manuelt.

 

Næste fakturering af beviser

Beviser, der udstedes i løbet af april måned, faktureres d. 21. maj 2024.

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål til din faktura eller din betalingsstatus, er du velkommen til at kontakte Lene Nielsen på lbn@fsfi.dk eller ringe til sekretariatet i vores telefontid.