Forstærkning i sekretariatet

Lene Nielsen havde mandag sin første arbejdsdag i FSFI's sekretariat i Brabrand.
FSFI's bestyrelse har ansat Lene i en deltidsstilling hvor hun skal hjælpe Christina 15 timer om ugen med at løse den voksende mængde opgaver.

Sekretariatet oplever blandt andet et stigende antal henvendelser samtidig med en stor mængde administrative- og informationsopgaver.

Foreløbigt er det planen, at Lene er i sekretariatet mandage, tirsdage og torsdage, hvor I fremover vil kunne møde både Lene og Christina besvare telefonen og som afsendere af betalingspåmindelser eller svar på spørgsmål fra medlemmerne.

I starten er der naturligvis en hel del nyt at blive sat ind, hvorfor vi nogle enkelte dage måske vil være lidt langsommere om at få taget telefonen, også selvom det er tidspunktet for den faste telefontid.
Dette er netop tilfældet kommende torsdag (den 6.10.) , hvor også et bestyrelsesmøde skal afvikles.

Stort velkommen til Lene.