Startdato:mandag den 1. september 2025 09.00
Slutdato:mandag den 1. september 2025 17.00
Pris:Betalt kursus

Instruktørrecertificering 2025

Førstehjælpsinstruktør-recertificering

 (Tidligere benævnt som "vedligeholdelseskursus”)

Der er sandsynligvis ikke flere pladser på dette kursus.
 Vend tilbage  til FSFI efter d. 4. august eller tjek FSFI's kalender og andre mulige datoer

Dette kursus afholdes i Korsør
den 1. september 2025 i tidsrummet 9.00 til 17.00

Kurset vedligeholder førstehjælpsinstruktørens kompetencer.
For undervisningen står NOBR; Nordjyllands Beredskabs uddannelsescenter.


Overordnet formål:        
Deltageren er orienteret om relevante ændringer og nyheder i forhold til førstehjælpsundervisningen og –området.
Deltageren kan sikkert udføre kvalitets-HLR uden AED/hjertestarter.
Deltageren kan omsætte kompetencemål til praktisk undervisning.

Indhold:                           

  • Velkomst og præsentation
  • Præsentation af uddannelsens rammer, undervisningsform og indhold samt praktiske orienteringspunkter.
  • Kvalitets-HLR uden AED/hjertestarter jf. ERC’s guidelines
  • Omsætning af kompetencemål til praktisk undervisning
  • Kompetencesikring
  • Evaluering, opfølgning og afslutning

Vigtige bemærkninger:

  • Da en del af uddannelsen er praktiske øvelser i kvalitets-HLR, er det ikke muligt at gennemføre uddannelsen med tilfredsstillende resultat, hvis man på tidspunktet for uddannelsen pga. tilskadekomst eller sygdom ikke er i stand til at udføre hjerte-lunge-redning.
  • Deltageren skal inden uddannelsen have forberedt 20 minutters praktisk undervisning i et af et antal foruddefinerede kompetencemål. Tilmeldte modtager instruktion om dette – sammen med praktiske informationer - fra FSFI senest en måned før kursusdatoen.
  • Denne uddannelse kan kun gennemføres af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer og kun for personer der på tidspunktet for gennemførelsen er registreret som instruktører ved Dansk Førstehjælpsråd jævnfør ”Retningslinjer for førstehjælpsinstruktører”.
  • Gyldigt instruktør- eller vedligeholdelsesbevis eller bevis for dispensation skal forevises på kursusdagen.

Pris
Særlig medlemspris til FSFI’s medlemmer: 2.700 kroner plus moms.
Køb af kursusplads gennem FSFI er personlig og udelukkende for medlemmer af foreningen

Forplejning er inkluderet i prisen.
Skriv venligst i feltet til bemærkninger, hvis du har særlige kostbehov, allergier eller lign.

Deltagerantal:
Maksimalt 16 deltagere.
Flere undervisere.
Er der færre end 8 tilmeldte, aflyses kurset senest en måned før.