Elektroniske førstehjælpsbeviser er faktureret
Vi har i dag faktureret for førstehjælpsbeviser, der er udstedt gennem Dansk Førstehjælpsråds bevissystem i perioden 1. august til og med 31. august 2025.
Hvilket kursus, beviserne er udstedt for, samt antallet af beviser pr. kursus fremgår af fakturaen.
Fakturaen stiles og sendes til den modtager og mailadresse, du på din profil på www.fsfi.dk har oplyst som din faktureringsadresse. Hvis du har valgt en alternativ profil til betalingen, får du selv en kopi, så du kan følge med.
Hvis du har registreret et betalingskort og tilmeldt det vores abonnementsordning, modtager du en mail med en kvittering med påstemplet betalt, hvis det er lykkedes at gennemføre den automatiske betaling.
Hvis det ikke er lykkedes at trække beløbet på dit tilmeldte kort, sender vores system automatisk en mail med en faktura, et engangslink til betaling samt en besked om, at betalingen fejlede.
Grundene til, at betalingen fejler, er ofte, at kortet er udløbet, eller at der ikke er nok dækning på kortet.
Hvis du ikke er tilmeldt vores abonnementsordning, kan du med fordel betale din faktura ved at benytte det betalingslink, du både kan finde ved at logge på din medlemsprofil på www.fsfi.dk og i den fremsendte mail.
Herved registreres din betaling med det samme.
Alternativt benyttes det vedhæftede FI-kort.
Her skal betalingen registreres manuelt, og der vil gå lidt længere tid, før det fremgår af din profil.
Har du oplyst, at du ønsker at betale via EAN, er fakturaen sendt til det indtastede EAN-nummer.
Næste fakturering af beviser
Beviser, der udstedes i september måned, faktureres i uge 43.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til din faktura eller din betalingsstatus, er du velkommen til at kontakte FSFI's sekretariat. Du finder vores faste telefontider her.