FSFI's medlemmer er dækket af en fælles "erhvervs- og produktansvarsforsikring".
Forsikringen er ikke nogen nyhed; den har eksisteret siden det i 2014 på en generalforsamling blev besluttet, at der skulle tegnes en fælles forsikring til gavn for FSFI's medlemmer.
Nyt er det til gengæld, at medlemmernes henvendelser vedr. forsikringens indhold og dækning nu udelukkende sker via FSFI's sekretariat.
Hvis du ønsker at anmelde en skade sker dette også indledningsvist med en henvendelse til sekretariatet.
Desuden har vi i løbet af de seneste måneder oplevet en stigende generel interesse for, hvad der dækkes af den fælles forsikring i FSFI. Og at nogle medlemmer slet ikke havde bemærket, at de var omfattet af en forsikring.
Derfor har vi gjort nogle af formuleringerne på siden om forsikring klarere, samtidig med at vi har indsat et skema, der gerne skulle tydeliggøre, hvilken type forsikring, du er omfattet af som medlem af FSFI, samt hvilke skader og situationer, der i udgangspunktet er omfattet af forsikringen.
Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte sekretariatet.
Er dit spørgsmål udenfor det, vi er i stand til at svare på, vil vi naturligvis bringe din henvendelse videre til vores forsikringsmægler.