FSFI's offentlige søgefunktion - "Find en instruktør"

Måske har du endnu ikke opdaget muligheden for, at du kan indgå i FSFI's offentlige søgefunktion på hjemmesiden?

Sekretariatet får ofte henvendelser fra både store og små potentielle kunder eller tidligere førstehjælpskursister, der efterspørger en specifik type førstehjælpskursus i en bestemt landsdel. 
Vi henviser altid til vores søgefunktion til offentligheden.
 
I søgefunktionen kan kunder og kursister samt instruktører, der mangler en medinstruktør eller en vikar, finde frem til FSFI’s instruktører ud fra deres udbud af kursustyper og deres geografiske dækning.

Funktionen giver naturligvis først rigtig god mening, når flere af foreningens medlemmer har udfyldt felterne med kriterierne for søgning.
For at du som medlem af FSFI kan dukke op i søgningen, skal du udfylde den del af din medlemsprofil, der har med søgning at gøre.

Hvis du logger ind og benytter de alternative adresseprofiler, har du muligheden for selv at vælge, om det skal være dig personligt, din arbejdsplads eller dit firma, der skal være synligt.

Log ind og gå til Rediger profiloplysninger.

I feltet Søgning og nyheder redigerer du, om det er dig, dit firma eller din arbejdsplads, der skal fremgå af søgningen.  Du kan også markere, hvis du ikke vil fremgå af kortet.
 
Du markerer desuden i hvilke geografiske områder, du udbyder dine kurser, og hvilke kursustyper, du  tilbyder undervisning i.

For at aktivere redigeringen trykker du på de små blyanter.
Husk at gemme, når du har redigeret noget.

Få mere vejledning til redigering af din medlemsprofil her.

Måske har du allerede gjort alle disse ting?
Giv det gerne et tjek; der kan jo være noget, du gerne vil opdatere eller ændre?

Spørgsmål eller problemer?
Oplever du problemer med kortet, så kontakt sekretariatet.

Problemer med at logge ind - få hjælp her