6. maj 2025 er strokedag
Kender du Strokedagen?
Én ud af fem danskere rammes af et stroke i løbet af livet, og sygdommen er den fjerde hyppigste dødsårsag herhjemme.
For at begrænse graden er mén, er det vigtigt med hurtig alarmering og efterfølgende behandling.
Gerne indenfor de første 4,5 time efter de første symptomer, skal behandlingen gerne være sat i gang på hospitalet for at få den bedste effekt.
Derfor er befolkningens viden om stroke og de hyppigste symptomer væsentlig.
Stræk, snak og smil - remsen!
Remsen "Stræk - Snak - Smil!" skal gøre det nemt at huske de hyppigst forekommende tegn på et begyndende stroke. Er det pludselig svært at bevæge den ene arm? Er talen usammenhængende? Er ansigtet delvist lammet?
Strokedagen byder på arrangementer og tiltag rundt omkring i landet. Flere medier har også bragt indslag i anledning af dagen.
Bag Strokedagen står Hjernesagen, Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden - sammen med de mange frivillige og organisationer, der er aktører på dagen.
Læs deres pressemeddelelse her
PS. FSFI's sekretariat hører meget gerne fra medlemmer, der på en eller anden vis har deltaget i Strokedagen.