Husk at tilmelde dig til årets generalforsamling
Vi udsendte torsdag den 22. januar en indkaldelse til generalforsamling i FSFI.
Indkaldelsen er sendt som nyhedsbrev pr. mail til den mailadresse, du har oplyst som din personlige mailadresse i FSFI's database. Måske er den røget i spam, så tjek evt. der.
Forhåbentlig bliver vi mange lørdag den 7. marts.
Som altid starter vi fra klokken 9.00 med kaffe og brød, masser af gensyn med andre instruktører samt mulighed for at tale med udstillere.
Vær fremme senest 10.00, hvor bestyrelsen byder velkommen og overlader ordet til Hanne Houbak, der holder årets oplæg om undervisning.
Selve dagordenen tager vi hul på før frokosten.
Formandens beretning vil uden tvivl byde på fortællingen om et år, der både har været travlt og vigtigt; bl.a. med FSFI's optagelse i Dansk Førstehjælpsråd.
Kom og vær med i dialogen med bestyrelsen omkring de næste år for FSFI; hvilke arrangementer drømmer du for eksempel om?
Deltagelsen er gratis men kræver, at du er tilmeldt.
Det er en stor hjælp for os, hvis du får dig tilmeldt snart, så vi kan få en idé om, hvor mange vi bliver.
Generalforsamlingen finder i år sted vest for Storebælt; nærmere betegnet i Horsens på Comwell Bygholm Park.
Kommer du med tog, kan du hurtigt komme fra stationen og gennem parken, der ligger på hotellets bagside. Og kommer du i bil, er det let at finde frem til Bygholm Park, når du er kørt fra E45.
Forhandlere - se her!
Er du forhandler af undervisningsmaterialer eller førstehjælpsudstyr, så kontakt meget gerne FSFI's sekretariat, hvis du kunne tænke dig at udstille og komme i kontakt med FSFI's medlemmer.
Det er planen af udstillerne får plads i selve konferencelokalet - og der er naturligvis indlagt pauser i programmet.
Hvis du ikke tidligere har deltaget som forhandler og gerne vil vide lidt mere om rammerne, er du meget velkommen til at kontakte FSFI's sekretariat for at høre nærmere.