12. maj 2026 er Strokedag, måske skal du være med?

Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 12. maj 2026, hvor Strokedagen afholdes for tredje gang i Danmark.

I 2025 var der over 100 arrangementer i hele landet;
måske er dit arrangement medvirkende til, at der kommer endnu flere i 2026?

Strokedagen har til formål at øge danskernes kendskab til stroke,
så flere bliver i stand til at genkende symptomerne på stroke
og forstår vigtigheden af straks at ringe 1-1-2.
Derfor er der brug for hjælp til at afholde arrangementer
og til rekruttering af fagpersoner til at holde oplæg rundt i landet. 

Kontakt admin@hjernesagen.dk hvis du vil være med,  hvis du har spørgsmål,
eller du har brug for hjælp til planlægning af et arrangement,
eller hvis du vil hjælpe med rekruttering af fagfolk.

Giv også gerne FSFI's sekretariat et praj, hvis du deltager i dagen,
eller hvis du kender til arrangementer i anledning af Strokedagen, som vi bør dele kendskabet til!

Bag Strokedagen står Hjernesagen, Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden.