Skal dine kompetencer som førstehjælpsinstruktør opdateres?

Hvis dit instruktørbevis - eller seneste bevis for "vedligehold" - er fra 2021, skal du have fundet en plads på et recertificeringskursus*, inden 2026 er omme. 
Recertificeringen vil give dig mulighed for at kunne undervise i førstehjælp i regi af Dansk Førstehjælpsråd i yderligere fem år. 

Gennem FSFI kan du som medlem købe plads på recertificeringskurser for førstehjælpsinstruktører hos Nordjyllands Beredskabs Uddannelsescenter med en lille rabat.

Du finder følgende muligheder i FSFI's kalender, hvor du kan vælge imellem at betale med betalingskort eller EAN-nummer, hvis du er tilknyttet en arbejdsplads, som benytter denne betalingsform. 

Erfaringen fra de seneste år er, at nogle instruktører er kommet for sent i gang med at lede efter kursuspladser og derfor har oplevet kun at kunne vælge mellem ganske få ledige datoer eller lokationer langt væk fra bopælen.

Kontakt sekretariatet, hvis du har spørgsmål . 

Kun få pladser tilbage
Har du ønsker om at få recertificeringen på plads inden sommerferien, er der gennem FSFI en mulighed i Aalborg den 15. juni. Her skal du være opmærksom på, at der efterhånden kun er ganske få pladser tilbage på netop denne dato. 

*Kurserne skiftede fra og med 2025 navn fra Vedligeholdelseskurser til Recertificeringskurser.