Elektroniske førstehjælpsbeviser faktureret

Vi har i dag faktureret for førstehjælpsbeviser, der er udstedt i november og december 2024.
De er samlet på én faktura.

Hvilket kursus beviserne er udstedt for, og antallet af beviser pr. kursus fremgår af fakturaen.
Fakturaen stiles og sendes til den modtager og mailadresse, du på din profil på www.fsfi.dk har oplyst som din faktureringsadresse. Hvis du har valgt en alternativ profil til betalingen, får du selv en kopi, så du kan følge med.

Hvis du ikke er tilmeldt vores abonnementsordning, kan du med fordel betale din faktura ved at benytte det betalingslink, du både kan finde ved at logge på din medlemsprofil på www.fsfi.dk og i den fremsendte mail.
Herved registreres din betaling med det samme.

Alternativt benyttes det vedhæftede FI-kort.
Her skal betalingen registreres manuelt, og der vil gå lidt længere tid, før det fremgår af din profil.

Hvis du har oplyst, at fakturaen skal betales via EAN, er den sendt til det indtastede EAN-nummer.

 

Næste fakturering af beviser

D. 17. februar 2025 faktureres for beviser udstedt i januar måned.

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål til din faktura eller din betalingsstatus, er du velkommen til at kontakte Lene Nielsen på lbn@fsfi.dk eller ringe til sekretariatet i vores telefontid.