Offentlig søgefunktion - Find en instruktør

Sekretariatet får hyppigt henvendelser fra både store og små potentielle kunder, der efterspørger en specifik type førstehjælpskursus i en bestemt landsdel. Derfor har vi opgraderet vores søgefunktion til offentligheden.
 
I søgefunktionen kan kunder og kursister samt instruktører, der mangler en kollega eller medinstruktør, finde frem til FSFI’s instruktører ud fra henholdsvis udbud af kursustyper og geografisk dækning.

Funktionen giver naturligvis først rigtig god mening, når flere af foreningens medlemmer har udfyldt kriterierne for søgning. Og du dukker kun op i søgningen, hvis du udfylder den del af din medlemsprofil, der har med søgning at gøre.

Dette gør du ved at logge ind på www.fsfi.dk og gå til Rediger Profiloplysninger.

I feltet Søgning og nyheder redigerer du, om det dig eller dit firma /arbejdsplads, der skal fremgå af søgningen, eller hvis du ikke vil kunne ses på kortet.
Du markerer desuden i hvilke geografiske områder, du udbyder dine kurser, og hvilke kursustyper, du kan undervise i.

Og mens du nu er der, kan du tilkendegive, at du ønsker en notifikation, når vi lægger en væsentlig nyhed på hjemmesiden. 

Spørgsmål eller problemer?
Oplever du problemer med kortet, så kontakt sekretariatet.

Da funktionen er ny-redigeret, kan der være detaljer, vi eller IT-udvikleren skal tilpasse. Og jo flere der har udfyldt, jo flere resultater.

Problemer med at logge ind - få hjælp her