Webinar om Hypotermi
Dansk Førstehjælpsråd inviterer til webinar om hypotermi.
Webinaret finder sted i dag tirsdag den 25. februar klokken 16.
Her har du mulighed for at stille spørgsmål.
Webinaret finder sted i dag tirsdag den 25. februar klokken 16.
Her har du mulighed for at stille spørgsmål.
DFR skriver om webinaret:
"Hypotermi kaldes også ”den stille dræber” for når kropstemperaturen kommer under 35 °C, svækkes opmærksomheden, så man oftest ikke selv når at reagere. Når man er hypoterm er man derfor helt afhængig af, at andre er opmærksom på symptomerne og træder til.
Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen når man bliver rigtig kold, og hvad er førstehjælpen hvis en person er hypoterm? Skal vi mumieindpakke i uldne tæpper, skaffe noget varmt at drikke? Hvad gør vi, hvis personen er våd og har vådt tøj på, og i hvilke tilfælde skal man ringe 1-1-2?
Få de kolde fakta om førstehjælp ved hypotermi på vores webinar med overlæge Bjørn Rasmussen fra Forsvarets Sanitetskommando.
Bjørn vil fortælle om førstehjælp ved hypotermi i en samtale med vores faglige leder Thomas Egesborg-Pedersen.
Dine spørgsmål er som altid velkomne!"
Dansk Førstehjælpsråds række af tidligere afholdte webinarer finder du på DFR's YouTube-kanal.